Nørhalne SI
Nørhalne SI er en samdrevet institution bestående af vuggestue og børnehave,
beliggende i et dejligt område, med gode transportmuligheder til bl.a. Aalborg.
Vi flyttede i september 2021 ind i nye dejlige lokaler, hvor vi siden har haft stort fokus
på at indrette os med rammer, der indbyder til leg, læring, nysgerrighed, dialog og
trivsel.
Vi er beliggende under samme tag som skole og SFO, som vi har et nært
samarbejde med, og hvor vi har ekstra fokus på at få skabt de gode overgange, den
røde tråd, samt arbejder med Nørhalnebarnet,
Vi har i vores SI vores eget forældreråd bestående af forældre fra alle stuer, men
hører derudover under Skolebestyrelsen, som har bestyrelsesmedlemmer fra både SI og Skole.
Vuggestuen:
Solstuen
● vores vuggestue normeret til 15 børn.
Børnehaven er normeret til 130 børn, fordelt på nedenstående stuer:
Stjernestuen
● vores modtager stue samt stuen for de yngste børn.
Månestuen
● vores mellemste gruppe.
Raketstuen
● vores ældste grupper.
Vi har fokus på at være et fælles hus, med fælles værdier og personale der handler
ud fra den forudsætning, at børn gør det godt hvis de kan, og at her taler vi med- og
inddrager barnets perspektiv. Et fokus vi dyrker fra vuggestue og til børnene går ud
Vi bestræber os på at være et fælles hus, hvor “alles børn er alles”, men samtidig er
børnene tilknyttet stuer, hvor det er kendte og nærværende pædagogisk personale,
der er sammen med børnene i dagligdagen, og er de primære voksne for de enkelte
grupper, af hensyn til børn og forældres tryghed.
Vi har i det daglige fokus på både det enkelte barns læring og trivsel, samt værdien og læringen af både at kunne være
i små og store grupper. Som udgangspunkt følger børnene den samme børnegruppe
og de samme voksne gennem deres institutionsliv hos os, dog med enkelte
undtagelser.
For at skabe tryghed inden opstart i vores institution har vi et formaliseret
samarbejde med både dagpleje, vuggestue samt andre private pasningsordninger i
området. Flere af disse kommer kontinuerligt i huset, og benytter vores faciliteter
sammen med enten vuggestuen eller yngstegruppen, både inde og ude. Ved disse
lejligheder har både børn og personale mulighed for at møde hinanden, og allerede
før opstart etablere de første betydningsfulde relationer samt kendskab til hinanden,
noget vi har erfaret har stor betydning i barnets opstart i vores SI.
Dagligdagen:
Vi åbner som nævnt fælles i vores alrum klokken 6.15, og her vil der blive taget godt
imod det enkelte barn og jer som forældre. Der er mulighed for at spise morgenmad i
institutionen frem til klokken 7.15 i en rolig og hyggelig atmosfære sammen med
andre børn og voksne.
Herefter åbner de enkelte stuer, og der er mulighed for at lave aktiviteter, lege eller
bare hygge sig på egen eller en af de andre stuer. Vi har fokus på, at det skal være
en rolig og hyggelig morgenstund, hvor alle tages godt imod og får sagt godt farvel til
mor eller far. Ligeledes har alle stuer et ugeskema med plan for mål og aktiviteter
både kort og langsigtet, som er synligt for børn og forældre, sådan det på forhånd er
muligt at forberede barnet på, hvilket indhold der er for dagen.
Vi spiser 3 fælles måltider i løbet af dagen tilberedt af vores kok, nemlig
formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad, og i forbindelse med alle måltider er
der fokus på at tale med børnene, inddrage dem i dagligdagen samt lytte til deres
ønsker og behov.
Vi holder samlinger på daglig basis på de forskellige stuer, ligesom der en gang
ugentligt er fællessamling for hele institutionen. Her er der fokus på bl.a sang, musik,
optræden, højtlæsning og ikke mindst fællesskab mellem børn i alle aldre.
Vi benytter os af hele huset samt skolens og SFO-ens lokaler i løbet af dagen,
ligesom vi hver dag er ude flere gange - både på vores dejlige legeplads, men også
på skolens område samt på ture i nærmiljøet.
Dagen sluttes altid af i vores fællesrum, hvor der er mulighed for både aktiviteter
samt ro til fordybelse og nærvær, som afslutning på en dejlig vuggestue - eller
børnehave dag.
Samarbejdet med forældre:
Forældre er for os som pædagogisk personale en utrolig vigtig samarbejdspartner,
og gennem godt samarbejde skabes der de allerbedste muligheder for at skabe et
godt institutionsliv for alle børn. Vi har stor fokus på overgange - både internt i huset,
samt når der kommer nye børn og forældre ind i vores institution. Vi er derfor
bevidste om, at skabe de bedst mulige rammer for dette samarbejde, uanset om
barnet starter hos os i vores vuggestue eller i vores børnehave, og vi tilbyder derfor
følgende:
● Opstartssamtale med kommende kontaktpædagog inden opstart, samt tilbud
om at besøge institutionen.
● Overleveringssamtale fra egen vuggestue.
● Ved behov overleveringssamtale fra dagpleje eller privat vuggestue til vores
børnehave.
● 3 måneders samtale efter opstart.
● Årlig forældresamtale.
● Skoleparathed samtale for kommende skolestartere.
● Overleveringssamtale fra Børnehave til førskole.
Samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere:
For at sikre den bedst mulige opstart i vores institution samt for at understøtte trivsel
og læring hos det enkelte barn og gruppen, har vi samarbejde med mange
forskellige samarbejdspartnere.
Her kan f.eks. nævnes
● Byens dagplejere - som kommer på besøg ugentligt, når de har børnehave
startere.
● Byens private vuggestuer - som ligeledes kommer på besøg ugentligt, når de
har børnehave startere
● Dagplejepædagog fra Jammerbugt kommune
● Ergo- og fysioterapeuter.
● PPR
○ Talepædagog
○ Psykolog
Arrangementer:
For at støtte op omkring forældrenes kendskab til hinanden, forældresamarbejdet og
forældrenes kendskab til og ejerskab for børnenes institution, har vi forskellige
arrangementer hen over året. Her kan bl.a. nævnes:
● Forældrekaffe
● Juleklippedag for bedsteforældre
● Fællesdage med SFO
● Forældreråd
● Sommerfest
● Arbejdsdage
Vi glæder os meget til at byde både store og små velkommen i vores dejlige SI, og
stiller os altid til rådighed med eventuelle spørgsmål.